Geniale grønne proteiner Geniale grønne proteiner

Geniale grønne proteiner

    • $26.99
    • $26.99

Publisher Description

Sund og stærk med planterigets bedste byggesten


En bog for alle, der ønsker en mere grøn kost med både de nødvendige proteiner og vidunderlig smag.


Proteinrig plantemad som bønner, linser, nødder, kerner, frø og korn er ikke alene sunde fødevarer, der mætter og smager godt. De kan også hjælpe dig i mål, uanset om du vil være stærk, tabe dig eller holde fast i din muskelmasse, som årene går. Endda på en klimavenlig måde.


Med god grund sker der lige nu masser af forskning i planteproteiner og deres fortræffeligheder – og masser af nytænkning om, hvordan man tryller dem om til nem, mættende og velsmagende mad.


Mange mennesker tror, at de kommer til at mangle noget, hvis de begynder at spise mindre kød, men planterigets proteiner kan være mindst lige så gode. I denne bog fortæller sundhedsekspert Anders Nedergaard, hvordan man sikrer sin krop alle de kvalitetsproteiner, den har brug for, når man spiser helt eller delvist plantebaseret, og hvordan man bygger sine måltider rigtigt op. Samtidig luger han ud i de mange myter og fordomme, der hersker omkring proteiner, både dem fra dyreriget og planteriget.


Opskriftsmager Christine Bille Nielsen fortolker den nyeste viden i form af 50 opskrifter på skønne retter fyldt

med grønne proteiner. Bl.a. ved at kombinere råvarerne på en måde, der giver kroppen perfekt proteinkraft – og mæthed fra morgen til aften via farverige retter med masser af velsmag og variation.


Bogen indeholder nyttige guides til planterigets bedste proteinkilder – både de nye, de gamle, der har fået en renæssance, og overraskende proteinbomber blandt de madvarer, alle kender. Desuden er der kostplaner til mennesker, der træner, vil tabe sig, restituere, opbygge maksimal muskelstyrke til livet 50+ – eller af andre grunde har brug for ekstra protein. Med andre ord er det ikke bare en bog for vegetarer og veganere, men for alle, der ønsker en mere plantebaseret kost og insisterer på, at den skal smage vidunderligt

GENRE
Food & Drink
RELEASED
2019
27 December
LANGUAGE
DA
Danish
LENGTH
248
Pages
PUBLISHER
Politikens Forlag
SELLER
JP Politikens Forlagshus
SIZE
46.8
MB