Noget fremmed

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.


Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.


I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.


“Dette er [Kjædegaards] første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste.”

– Litteratursiden.dk