Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen

Dette er sidste bind af Sonnergaards novelletrilogi, som indledtes i 1997 med Radiator og i 2000 fulgtes op af Sidste søndag i oktober. Bogen er et af de første forsøg på at tage pulsen på 2000'erne. Det handler om flygtningen og hendes elsker, som aldrig skulle have stolet på myndighederne; om misbrugeren, der opsøger sin fortid; om studenten, der flygter til Berlin og bliver suget ind i et univers af rædsel og mystik; om yuppiernes beruselse over endelig at slippe for alt hippielortet og solidaritetspisset; om dem, der befinder sig på den rigtige side af 700.000 i årsindtægt; om den succesrige reklamemand, der tromler sig vej gennem tilværelsen; om karriere, taktik og intriger; om isolation og afstumpethed. Og inspirationen kunne nemt være hentet blandt typer som Peter Brixtofte, Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Trads og Peter Linck.

Den sonnergaardske sans for forskellige miljøers særegne omgangstone og spilleregler fornægter sig ikke i dette nye terræn.

Hans nye bog er noget så sjældent som en litterær event, hvilket i vort land er en uhyre sjældenhed. Men hans position er velfortjent, fordi han er en blændende god forfatter, som til og med har både sine meningers mod og hjerte.

Henrik Palle, Politiken

Jan Sonnergaards novelletrilogi om 1990'ernes Danmark står færdig. Det er en litterær milepæl.

Bjørn Bredal, Politiken

Det er ikke bare en fornøjelse at læse Sonnergaards noveller, det er simpelthen en rus.

Bent Vinn Nielsen, Information