C.G. Jungs menneskesyn. 5. Drømme

C.G. Jung beskæftigede sig i sin psykiatriske forskning og praksis meget intensivt med drømme. Hans forståelse af drømme er stadig særdeles relevant. I vores tid er drømmeforskning nemlig ofte bundet op på materialistiske hjerneforklaringer, som Jung anså for forældede allerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv med nutidige hjerneskanningsmetoder kan man ikke komme tæt på drømmenes betydning i det sjælelige liv. Til det formål har man brug for den type humanistisk-hermeneutiske indfaldsvinkler, som kendetegnede Jungs menneskesyn. Ved hjælp af dem kan man den dag i dag hente inspiration til både ens professionelle virke og personlige udvikling, da Jungs humanistiske perspektiv har fokus på drømmenes funktion for det enkelte menneskes sundhed, trivsel og udviklingsprocesser.

Selv om Jung fik vakt sin videnskabelige interesse for drømme af Freuds bog om drømmetydning i år 1900, formulerede han helt fra begyndelsen en meget anderledes forståelse af drømmenes væsen end Freuds. Årsagen til de væsentligste forskelle kan man finde i deres grundlæggende menneskesyn. Hvor Freud ensidigt så det ubevidste (og dermed drømmene) som noget reaktivt, der har med fortiden at gøre, opfattede Jung det også som noget kreativt, der peger ind i fremtiden. I Jungs menneskesyn er nutiden og fremtiden psykologisk set vigtigere end fortiden. Det var for ham mere betydningsfuldt, hvor man er på vej hen, end hvor man kommer fra.

Jungs hypoteser om drømmenes væsen og funktion var derfor på mange måder et opgør med Freuds opfattelse. Et centralt punkt er hans afvisning af Freuds tilgang, hvor man skal finde ud af, hvad drømmen i virkeligheden handler om. Jung mente ikke, at vi skal forklare vores manglende forståelse af drømme med en forvrængningsmekanisme og en censurinstans. Vi skal ikke projicere vores uforstand ind i drømmene og sige, at de er uforståelige. At vi ikke forstår en drøm, skyldes ifølge Jung simpelthen, at den taler i et symbolsk sprog. Han fastholdt derfor drømmens billeder som et selvstændigt budskab, der har sin egen iboende værdi.

Noget af det mest afgørende i Jungs forståelse af drømme udspringer af hans skelnen mellem et personligt og et upersonligt niveau i det ubevidste, som han har givet betegnelserne: det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Jung mente, at en fyldestgørende behandling af drømmene, der tager højde for det kollektive ubevidstes aktivitet, kræver et omfattende kendskab til fællesmenneskelige symboler, som man kun kan opnå gennem studiet af naturfolks psykologi, sammenlignende mytologi og religionsvidenskab. Disse områder leverer nogle uvurderlige analogier til tolkningen af drømme, som kan supplere drømmerens mere personlige indfald.

Den foreliggende e-bog er bygget sådan op, at den først beskriver Jungs opfattelse af drømmenes væsen, oprindelse og funktion. Dernæst følger en gennemgang af hans iagttagelser omkring drømmenes forløb og deres typiske motiver. Og afslutningsvis behandles Jungs metoder til drømmetolkning, herunder hans kunstterapeutiske tilgang og en meditationslignende teknik, som han kaldte aktiv imagination. Da fremstillingen også kan anvendes til studiebrug, kommer Jung selv til orde gennem citater og referater med henvisninger til de oprindelige kilder.