Jomfruen i haven

Jomfruen i haven er første bind i A.S. Byatts stort anlagte romankvartet, som følges af Stilleben, Babelstårn og Kvinde der fløjter.

 I forbindelse med festlighederne omkring Elizabeth II’s kroning i 1953 er man i en mindre by i North Yorkshire i færd med at opsætte et skuespil om Elizabeth I, Jomfrudronningen.

Romanens handling udspiller sig omkring en af byens skoler og et herresæde og samler sig dels om søstrene Stephanie og Frederica Potter, dels om et foruroligende religiøst eksperiment under ledelse af skolens kosmologisk orienterede biologilærer, Lucas Simmonds, og pigernes psykologisk forstyrrede og sært begavede lillebror Marcus.

Stephanie og Frederica er døtre af litterært intellektuelle forældre – og både dygtige og meget forskelleige: Stephanie, den ældste og mest besindige, gifter sig – mod sin rabiate faders vilje – med den fede, fanatiske præst, Daniel Orton. Frederica, der opfatter sig selv som et geni i svøb, slår sine folder i kunstneriske og litterære kredse i Cambridge, London og Frankrig.