Akavet

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller romanens unge mandlige hovedperson om sit liv på Hjemmet blandt jævnaldrende med psykiske problemer. Mikke lider af social angst, og han beskriver sig selv som et menneske uden filter. Prisbelønnede Ronnie Andersen fortæller ekspressivt og klipper mellem hovedpersonens erindringer afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks m.m.


"Jeg skal til fødselsdag, og mit barnebarn skulle have været med, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik, så pladsen er ledig hele vejen. Det er mig, hun siger det til, så jeg nikker og får sagt tak, inden jeg river mine høretelefoner op af lommen for at vise, at jeg ikke gider underholde hende hele vejen som tak for pladsen. Hun ser sød ud med gammelt gråt hår og sådan brun i tøjet, så hvis jeg ikke skynder mig at lukke hende ned, bliver det akavet, når jeg river hovedet af hende. Måske skal jeg også hive computeren frem, så hun tror, jeg skal lave lektier, eller fatter hun det godt? Hun smiler bare. Et stort smilefjæs. Klamme nar. Det er da klart, dit barnebarn ikke gider tage med dig."