Rødt Lys Stop Rødt Lys Stop

Rødt Lys Stop

    • 105,00 kr

    • 105,00 kr

Publisher Description

Den unge kriminalbetjent Lacey Flint har altid været fascineret af myten om Jack the Ripper, Englands mest berygtede seriemorder, som i 1800-tallets London skamferede og myrdede en række prostituerede. Hun har dog aldrig selv arbejdet på en mordsag, før hun en aften gør det chokerende fund af en døende kvinde. Kvinden er blevet frygteligt lemlæstet med en kniv og udånder i Laceys arme.

Da Lacey kort tid efter hører om et brev, som angiveligt er afsendt af morderen, løber det hende koldt ned ad ryggen. Brevets ordlyd minder nemlig i foruroligende grad om et af de breve, som Jack the Ripper efter sigende sendte til pressen, hvori han gav sig til kende. Politiets, og ikke mindst Laceys, jagt på morderen bliver et kapløb med tiden, da det står klart, at han tilsyneladende efterligner Jack the Ripper. For hvem bliver hans næste offer? Og hvorfor er han så opsat på at få Laceys opmærksomhed?

”Rødt lys stop” er en intens og spændende thriller med skæbnesvangre tråde tilbage til fortiden. Bogen er den første i serien om kriminalbetjenten Lacey Flint.

Sharon J. Bolton (f. 1960) er en britisk forfatter, der står bag en perlerække anmelderroste krimier heriblandt serien om kriminalbetjenten Lacey Flint.

S.J. Bolton har vundet mange priser for sine bøger, og i 2016 blev hendes debutroman, ”Offer”, filmatiseret med Radha Mitchell og Rupert Graves i hovedrollerne. Hendes bøger er blevet oversat til en lang række sprog og er udkommet i store dele af verden.

GENRE
Crime & Thrillers
NARRATOR
GL
Githa Lehrmann
LANGUAGE
DA
Danish
LENGTH
11:53
hr min
RELEASED
2013
24 April
PUBLISHER
Lindhardt og Ringhof
SIZE
478.6
MB