Alias Alex
-
-
5.0 • 1 Rating
-
-
- 99,00 kr
Publisher Description
"Jeg har ikke været så vild med en bog siden Stephanie Perkins' Anna og det franske kys. Jeg kan slet ikke anbefale den nok!" – Goodreads
Bailey har fundet sin drømmefyr. Alex er filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Han er intet mindre end perfekt … de har bare aldrig mødt hinanden i virkeligheden.
Da Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men det viser sig at være sværere end som så, og da Baileys karismatiske kollega Porter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle: Vil hun nogensinde møde den mystiske Alex?
ALIAS ALEX er en vidunderlig young adult-roman om den første forelskelse, sol og sommer og hemmelige identiteter.
"En uimodståelig hyldest til den klassiske romantiske filmkomedie, som indfanger forelskelsens helt særlige hvirvlende, snurrende følelse." – Kirkus Reviews
"Sympatiske karakterer og masser af drama." – Publishers Weekly
"Fortryllende – umulig at lægge fra sig." – Amazon
"Usædvanligt nuanceret." – Booklist
Customer Reviews
Alias Alex
Anmeldereksemplar fra Forlaget Lovebooks
Alias Alex af Jenn Bennett
Denne historie har bare en utrolig oprigtighed over sig, den kærlighed der udspiller sig i den er bare så smuk. Om det er kærlighed til ham. Kærlighed til hende. Kærlighed til havet. Kærlighed til gamle film. Kærlighed til retro. Denne historie er bare så rigtig, så lige til. Så hudløs ærlig og uforglemmelig. Forfatteren Jenn Bennett har gjort en fantastisk research i gamle film og retro style. Så godt at jeg kunne tænke mig at se de film der bliver omtalt i bogen.
Vi møder Bailey en ung pige med et fantastisk hjerte og super humor, filmnørden Bailey flytter til Californien for at bo hos sin far, Bailey har flirtet med en ligesindet filmnørd Alex på internettet, og ved han bor i samme by som hendes far, så det er lidt af et detektiv arbejde Bailey kommer ud på for at finde Alex, da hun gerne lige vil se ham an først. Alex en ung fyr, som er mere tæt på Bailey end hun aner. Der er gjort klar til den helt store kærlighed og drama.
Denne YA historie byder både på kærlighed, drama, historie og venskaber. Og alle kan være med, ung som gammel, dreng som pige, denne fantastiske historie er for alle med kærlighed i hjertet. Jenn Bennett er med sine ord og fantasi en forfatter man ikke må glemme, jeg ser frem til mange flere vidunderlige historier fra hendes hånd.