Den hemmelige historie Den hemmelige historie

Den hemmelige historie

    • 4.0 • 3 Ratings
    • 149,00 kr
    • 149,00 kr

Publisher Description

Vi er i Vermont, hvor de rige og succesfulde bor. Da den aspirerende 19-årige Richard Papen begynder her på college, åbner der sig en fremmedartet verden med overmodig leg med rusmidler og ritualer, iscenesat af en karismatisk lærer.

Richard kommer ind i en elitær og lukket kreds af græskstuderende på et universitet i Vermont. Ledet af en mystisk lærer dyrker de den klassiske græske kultur og begynder at føre studierne over i virkeligheden i dionysiske orgier. Et gammelt ritual bringes brutalt til live med fatale konsekvenser. Et af gruppens medlemmer bliver myrdet – offer for den hemmelige historie, og der går år inden det endelige opgør.

Donna Tartts adelsmærke er et suverænt sprog, elegant plotbehandling og troværdige personer, hvilket også er til stede her.

"Den hemmelige historie er selvfølgelig umiddelbart en spændende roman om forbrydelse, skyld og straf. Men den handler i virkeligheden også om et af de græske begreber, som der jongleres elegant og næsten pralende med: Om det hybris, de hovmodige begår, når de nærmer sig gudernes stadie. Og om det nemesis, som derfor straffer dem på liv, krop og sjæl ... Donna Tartt har skrevet en imponerende og lærd ... debutroman."

– Henrik List, Berlingske Tidende

Den hemmelige historie er fantastisk velskrevet og sprogligt en stor fornøjelse at læse! Det er en psykologisk skildring af en gruppe unge, der bevæger sig alt for langt uden for almindelig moral. Romanen er både en tragedie, en udviklingsroman og en krimi om et venskab i ungdommen, der kommer til at have fatal betydning for resten af deres liv. De af dem, der overlever.

- litteratursiden.dk





Donna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede i 1992 med `Den hemmelige historie‘, og ti år senere fulgte `Den lille ven‘. I 2013 udkom `Stillidsen‘.

  • GENRE
    Crime & Thrillers
    RELEASED
    2021
    15 March
    LANGUAGE
    DA
    Danish
    LENGTH
    624
    Pages
    PUBLISHER
    SAGA Egmont
    SIZE
    1.4
    MB

    Customer Reviews

    Jesper Knoop-Henriksen ,

    En isnende hemmelighed

    Donna Tartt har været på mange boghandlere og læseres læber, siden hun tidligere i år modtog Pullitzerprisen for sin roman "Stillidsen". Den læsende verden fik dog allerede en forsmag på hendes talent i 1992, hvor debutromanen "The Secret History" høstede stor anerkendelse og høje salgstal verden over. Lindhardt og Ringhof udgiver nu den danske udgave under titlen "Den hemmelige historie".

    Vi følger den californiske dreng Richard, som mere eller mindre uoverlagt bliver en del af en lille, eksklusiv gruppe af græskstuderende på Hampden College. Gruppen er centreret om læreren, Julian, som med sin enorme viden og retoriske elegance indfanger sine unge protegéer i den klassiske verden og dens litteratur. Man tænker uvægerligt på "Dead Poet Society", men hér ophører alle ligheder så også. De studerende i Tartts bog deler nemlig en grusom hemmelighed, som skaber en understrøm af spændinger i gruppen. På overfladen hænger de sammen som ærtehalm, men spændingerne underneden fører til splid, ekskludering, angst, paranoia - og mord. Det udvikler sig til et isnende krimiplot, hvor jagten ikke går på hvem, der står bag mordet, men hvorfor.
    Undervejs blev min forestilling om studerende af klassisk filologi rusket gevaldigt; det er ikke alle, der nødvendigvis er gennemnørdede lingvister. I “Den hemmelige historie” er de nærmere en flok unge bohemer eller beat-litterater, som drikker, eksperimenterer med forskellige former for bevidsthedsudvidelser og forsegler sig fra verden ved at trække et fiktionstæppe ned over virkeligheden. Men deres sammenhold og indbyrdes relationer er samtidig skildret så levende og rigt facetteret, at man som læser bliver suget helt ind i kredsen.

    Donna Tartt skriver blændende med en veludviklet sans for skønhed. Den lidt langsomme, men hele tiden fremadskridende stil mindede mig om John Williams’ tyste roman “Stoner”, som kan det samme: pakke læseren blidt ind i hverdagslig skønhed og holde sanserne vakt med milimeterpræcise refleksioner. Sætninger og beskrivelser er spækket med poesi og ægte indlevelse.
    Man kan sige om Tartt, at hun ikke gør noget halvt: Der er 10-11 år i mellem hver af hendes tre romaner, og det kan mærkes i kvaliteten og præcisionen af hver eneste sætning. “Den hemmelige historie” er en berigende og medrivende læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale.

    More Books by Donna Tartt

    Stillidsen Stillidsen
    2014
    The Goldfinch The Goldfinch
    2013
    The Secret History The Secret History
    1992
    Den lille ven Den lille ven
    2013
    Steglitsan Steglitsan
    2013
    The Little Friend The Little Friend
    2002