Hvis bare du var min

I denne dybfølte historie møder vi den 16-årige Lara Jean, som lader til at have regnet kærligheden ud – eller i hvert fald, hvordan man undgår at blive såret. Lara Jean har nemlig opbevaret en gammel petroleumsblå hatteæske fra sin mor, der indeholder kærlighedsbreve til alle de drenge hun nogensinde har elsket. De gange hun har fået følelser for en fyr, har hun skrevet et kærlighedsbrev til ham, hvor hun har skrevet alle sine følelser og tanker ned til ham, og derefter gemt brevet væk og sine følelser ligeså. Brevene, der for evigt skulle have blevet i hatteæsken, bliver en dag på mystisk vis sendt ud til deres ’egentlige ejermænd’, som blandt andet er skolens flotte fyr og storesøsterens nylige ekskæreste. Pludselig bliver Lara Jean konfronteret med alle sine skjulte følelser, men måske det alligevel ikke er det værst tænkelig, der kunne ske.
Hvis bare du var min er en rigtig sød historie, der er spækket med humor og pinlige stunder, hvor jeg som læser nogle gange mest af alt bare havde lyst til at holde mig for øjnene. Samtidigt efterladte den mig også reflekterende overfor den frygt, der nogle gange opstår i forbindelse med at turde at sætte ord på, hvad man føler. Historien slutter på kanten af sædet, men heldigvis er der en fortsættelse, som bliver et must at få læst hurtigst muligt.

En ungdomsroman med mange aspekter…

Hvis bare du var min handler om Lara Jean, som kun har været forelsket i fem drenge i hele sit liv. Det er dog aldrig blevet til mere end kærlighedsbreve til dem hver, hvori Lara Jean har nedskrevet sine følelser – herefter har hun lukket brevene til og gemt dem i sin hatteæske uden at gøre noget mere ved sagen. En dag opdager Lara Jean dog, at hendes breve er blevet sendt, hvilket medfører en masse pinlige øjeblikke og akavede spørgsmål, samt et falsk kærlighedsforhold og en masse løgne.

Bogen er en ungdomsroman. På den baggrund er jeg derfor ikke bogens primære målgruppe, hvilken jeg vil skyde på at være en 13-17 årig pige. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan nyde romanen som voksen, men jeg vil mene, at man vil nyde den allermest som teenager, fordi den tager mange emner op som den målgruppe vil kunne sætte sig mere ind i, fordi de går igennem det samme i øjeblikket.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig fortælling omkring, hvordan det er at være teenager og ’high-school’ studerende i USA. Oveni købet tager romanen også emnet op omkring det at have mistet en forælder. Lara Jean og hendes to søstre, Margot og Kitty har nemlig mistet deres mor og har på den baggrund være nødsaget til at blive voksne (især Margot og Lara Jean) meget hurtigt, for at kunne holde sammen på familien og sørge for både deres far og Kitty bliver passet på. Jeg kunne rigtig godt lide det sammenhold, som de havde i familien og jeg synes det virkede meget ægte den måde de tre søstre og faderen agerede på for at bibeholde dette sammenhold efter moderens død. Det virker som et godt emne at tage op i en ungdomsroman, idet jeg kan forestille mig, hvordan man hurtigt bliver forelsket i denne familie og derfor også romanens hovedperson – man vil hurtigt få medfølelse og empati for Lara Jean, hvilket skaber en lyst til at læse videre og vide, hvad der sker med de kærlighedsbreve som hun har skrevet og gemt i sin hatteæske. Samtidig får man helt lyst til at være en del af denne familie, som er helt sin egen, med deres komiske traditioner og faderens mange skøre indslag.

Dette leder mig videre til ét af romanens andre store hovedemner, nemlig kærlighedsaspektet. Ikke nok med, at bogen tager emnet kærlighed for sin familie op, så tager den også det uskyldige og naive kærlighedsaspekt, som det kun kan være i ungdomsromaner, op. Som i enhver anden ungdomsroman er denne kærlighed en smule farlig og uudforsket – det kommer ikke helt så let og mange forhindringer skal krydses før det lykkedes, herunder hovedpersonen selv som den største forhindring. Jeg kunne godt lide at komme ind i hovedet på Lara Jean og mærke hendes usikkerhed omkring den her kærlighed, som er så uoverskuelig og mystisk i den alder – eller rettere i denne her slags ungdomsromaner. Det var meget underholdende at se Lara Jean blive forelsket uden hun selv vidste det, og derfor som læser være vidne til øjeblikke som Lara Jean ikke selv opdager sker, før meget senere i romanen. Som enhver anden ungdomsroman skal denne uskyldige kærlighed inkluderes og denne romanen skiller sig på ingen måde ud på det aspekt. Jeg synes det virkede rigtig godt i denne roman og understøttede Lara Jeans personlighed og måde at agere på – det hele er lidt komisk, uskyldigt, naivt og ikke mindst mystisk og uudforsket. Dette giver bogen mange aspekter lige fra kærlighed til familie til uskyldig kærlighed til skolens største sports-nørd.

Alt i alt vil jeg sige, at det er en rigtig sød fortælling, som fangede min opmærksomhed lige fra starten. Jeg bliver også nok nødt til at læse nr. 2 i serien, da jeg alligevel er lidt nysgerrig over, hvad der kommer til at ske med Lara Jean, da denne roman sluttede med lidt af en ’cliffhanger’.

Som tidligere nævnt, så er jeg langt fra bogens primære målgruppe, men nød dog alligevel at læse historien – når man bare har brug for lidt let til eftermiddags-hygge-læsningen og ikke gider at tænke for meget over historien, så er denne ideel. Ellers er den jo ideel som ungdomsroman – hvor man hurtigt kan sætte sig ind i Lara Jeans sted, fordi man netop nu går igennem noget af det samme som hende, eller man kan i hvert fald genkende noget af det Lara Jean går igennem. Samtidig er jeg sikker på, at man som teenager vil nyde Lara Jeans personlighed og hendes familie; lige fra hendes skøre far til hendes energiske lillesøster.

Jeg havde sådan set sagt til mig selv at jeg ikke skulle læse den her, så jeg stod med lidt af et dilemma da jeg modtog den. Skulle jeg læse den eller skulle jeg ikke? Den egentlige grund til at jeg ikke ville læse den var, at jeg havde prøvet at læse den engelske udgave 2 gange, men jeg læste aldrig mere end 50 sider. Jeg sprang dog ud i det en tidlig morgen hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle læse, og inden jeg gik i seng igen havde jeg læst den færdig.

I forhold til at jeg ikke havde særlig høje forventninger og egentlig ikke havde lyst til at læse den var jeg utrolig glad for Hvis bare du var min. Og jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg blev nødt til at skaffe efterfølgeren med det samme, jeg havde vendt sidste side. Det skal siges, at jeg fint kan vente med at læse næste bog i serien normalt, denne gang måtte jeg dog have den næste bog med det samme!

Hvis bare du var min overraskede mig. Det er ikke bare en roman om kærlighed, men også om venskab og båndet mellem familiemedlemmer. Lara Jean, Katherine ('Kitty') og Margot har et fantastisk forhold til hinanden selvom de er søstre, Margot og Lara Jean er praktisk talt bedsteveninder! De tager også hånd om deres far og snakker ordentligt til hinanden. Jeg ville ønske at jeg havde sådan et forhold med min yngre søster.
Jeg elsker også deres hengivenhed til hinanden, uanset om det er omkring en dreng, hemmeligheder eller noget andet så er de der for hinanden eller træder tilbage, hvis det er det, der skal til.
Jeg elsker når familie er et vigtigt tema i ungdomsbøger, da jeg synes for mange unge, også i litteraturen, er ligeglade med deres familie eller i hvert fald bare 'glemmer' dem. Og i stedet for at vi har søstre som hele tiden skændes eller ikke behandler hinanden, eller deres forældre, godt, har vi Lara Jean, Katherine og Margot.

Som vi så populært siger i vores lille litterære samfund; 'all the feels'. Jeg gik helt klart igennem hele mit følelsesregister under læsningen af Hvis bare du var min. Jeg var anspændt igennem hele sidste halvdel hvor jeg bare håbede at hun ville finde sammen med den rigtige fyr, jeg grinede højt, jeg græd, jeg blev vred og jeg var fortvivlet. Jeg slappede ikke af før sidste side var vendt og jeg kunne ånde lettet op - i 30 sekunder - og så hastigt finde den næste, og sidste, bog i serien.
Jeg blev grebet af bogen og kunne ikke slippe den, selv efter at jeg havde læst den færdig. Det er en vidunderlig historie!

Jeg hvade ærlig talt ikke forventet at være så glad for Lara Jean som jeg endte med at være. I starten synes jeg hun var en smule ynkelig og lidt af en bangebuks. Da Margot rejser til Skotland for at studere vokser Lara Jean dog og bliver en stærk, selvsikker, ung kvinde som jeg beundrer. Hendes udvikling gennem bogen er inspirerende og jeg håber at nogen kan finde håb i denne udvikling.

Mit største råd til dig er; skaf begge bøger og læs dem! Selv hvis du ikke er sikker på at ville læse 2'eren er du nødt til at have den hjemme for selvom bogen ikke ender med en decideret 'cliffhanger' ender den på en sådan måde, at du bare bliver nødt til at have den næste bog!