• 125,00 kr

Publisher Description

Tretten Firkløvere er en beretning om Thorbjørn, som fødes lillebitte og 3½ måned for tidligt. Han er et stærkt og stædigt barn, der vinder kampen for livet på Rigshospitalets intensivafdeling. 

Bogen er en bevægende og gåsehudsfremkaldende beretning om kærlighed og nærvær i en hvid hospitalsverden af maskiner og læger. Den er oplagt til forældre i samme situation, og til mennesker som arbejder professionelt med for tidligt fødte børn – og er i øvrigt en rørende fortælling, som kan læses af alle.

GENRE
Non-Fiction
RELEASED
2009
June 15
LANGUAGE
DA
Danish
LENGTH
425
Pages
PUBLISHER
Holm's Forlag
SIZE
2.1
MB

Customer Reviews

Charlotte Fischer ,

Smuk beretning

Tretten firkløvere handler om Thorbjørn som kommer til verden alt for tidligt, men som alligevel vinder kampen, og er nu en sund og rask dreng. Bogen fortæller om en mors kamp og kærlighed for hendes lille søn. Heldigvis ved man fra starten at Thorbjørn klarer den, og det gør bogen knap så hård at læse. Man får også et godt indblik i sygehusvæsenet, bl.a. Rigshospitalets intensiv afdeling og det knap så gode Amtssygehus, og et vink med en vognstang om at man desværre selv i dag, bliver nødt til at sætte sig ind i den behandling der tilbydes, og det er helt OK at sige personalet imod, da de ikke altid har ret.

Selvom jeg ikke selv har børn og derfor ikke har de store moderfølelser, lever man sig let ind i Anne-Maries og Henriks´s til tider håbløse kamp for deres barn, og for at han skal få en chance på en alt for tidligt start på livet. Der er også sjove afsnit i bogen, da Anne-Marie har sin egen måde at sige tingene på. Kan anbefale alle at læse bogen, både forældre, folk uden børn og ansatte på hospitaler, da de får et indblik i hvordan det opleves både at være patient og forældre til et indlagt barn på deres hospital.

Forældre til for tidlig fødte børn bør i hvert fald læse bogen, da de derved vil se at de ikke er de eneste der har oplevet at få en for tidlig født baby, men der er andre som har været i samme situation, og har måske tænkt og været igennem meget at det de nu står med. Derudover beskrives den behandling som for tidlig fødte børn tilbydes på en meget let og forståelig måde, så forældre der har svært ved at forstå hvad lægerne siger og skriver i journalen, vil kunne forstå hvilken behandling deres barn får og tilbydes, og dermed lettere selv være med til at beslutte hvad der er bedst for deres eget barn.

Tretten firkløvere er godt skrevet og med gode farverige beskrivelser, og de sommetider tunge ting som beskrives opvejes af en til tider humoristisk tone. Kombinationen af disse to ting udgør en flot bog, som klart kan anbefales at blive læst. Også flere gange.

Jane Busk ,

Tretten Firkløvere

Kære Anne-Marie. Rødovre 24.10.09

Nu er jeg blevet færdig med din bog, det har taget mig 4 aftener/nætter at læse den, og jeg har nydt hvert minut. Jeg har for det meste læst i den når mine børn er gået i seng, det er der jeg har min private tid, tid til at fordybe mig, som regel uden at blive forstyrret. Jeg kunne godt have brugt mere tid på at læse, men der er jo nærmest opstået kø i børnehaven, og jeg stod ikke nummer et, men de forbarmede sig heldigvis over mig, så jeg blev den heldige, der først kunne tage bogen med hjem. Hver dag når jeg har mødt på mit arbejde har kollegaerne spurgt nysgerrigt ind til bogens indhold. ”Er den god”? ”Skal jeg glæde mig”?, ”Er den sørgelig”?, ”Skriver hun godt” ? og et ”Se nu at blive færdig, jeg skal også læse den…” Ja, ja jeg skal nok skynde mig, men der er altså ikke en bog hvor man kan ”snyde læse” hver 4. side. Det er en bog der kræver nærvær fra læseren.
Det allerførste der falder mig ind at sige til dig er TAK, mange tusind TAK. Du har taget en stor byrde fra mine skuldre, en byrde jeg ikke helt kunne finde ud af hvad var, måske jeg faktisk slet ikke helt har været klar over at jeg kunne gøre noget ved min byrde. Jeg kendte den ikke, har blot vidst at jeg ikke var den samme, som jeg var inden d.16.06.06, da jeg fødte Bertram i graviditetsuge 24 ­+ 3. Ikke hermed sagt at jeg forventede at blive den samme, for det bliver jeg ikke, det ønsker jeg heller ikke.
”Tiden læger alle sår” hvordan skal jeg forholde mig til det? For er et sår kun noget dårligt, noget negativt? Min og Bertrams historie og tid på GN ligner din og Thorbjørns historie til forveksling. Hvis tiden læger alle sår, hvad så med de sår som jeg ikke ønsker skal læges, hvad sker der med dem? Kan jeg gå rundt med åbne sår, sår som kun jeg kan se? Mine sår bløder ikke mere, det er ikke dårlige sår, det er gode sår, erindringens sår, men findes der gode sår? Hvad med de sår der er lukket og blevet til fine små ar, kan man åbne dem, hvis man gerne en gang til vil se, at det er rigtigt det der skete? Hvad nu hvis jeg glemmer alt fra hverdagen på GN? Jeg kan jo ikke skrue tiden tilbage og sidde der igen. Ikke at jeg ønsker at min søn igen skal ligge koblet til alverdens maskiner og kæmpe for sit liv. Men det var de første 4 måneder af min søns liv. De var fyldt med frygtelige, ufattelige og dårlige oplevelser. Men de var der, og jeg var der og oplevede det hele. Men jeg har jo ingen mennesker i verden, udover min mand og min veninde jeg mødte på GN, at dele de oplevelser med. For resten af samfundet er det jo helt sort snak. Og de slutter jo altid af med en eller anden form for udglattende sætning. Når jeg sidder med din bog i hånden og lukker øjnene er bogen blevet til en lille fin kasse, helt lille. Den er din og Thorbjørns historie, men for mig er det blevet min erindring, et lille leksikon over oplevelser og følelser fra hverdagen på GN. Du har opfyldt mit ønske, et ønske jeg ikke vidste jeg havde, før jeg var nået 100 sider ind i din bog. Mit ønske har været at være der igen, lige der ved siden af kuvøsen, ikke fysisk men mentalt. At kunne få lov at opleve igen, blot se det hele som en hurtig film. Mærke varmen fra kuvøsen, duften, roen på GN og skrækken i mig. Se mit lille bitte barn igen…det lyder jo helt mærkeligt at man skulle have lyst til det. Men mit ønske har bundet i to ting. Den ene er; at jeg nu har overskuddet til at reflektere over de 4 måneder. Før var jeg skuespiller i filmen, nu kan jeg flyve ind i din bog, opleve det hele igen, uden at være med. I din bog kan jeg bevæge mig ind og ud af den frygtelige smerte og sorg. Jeg kan spole frem og tilbage og opleve det hele igen. Dine fantastiske beskrivelser tager mig med tilbage i tiden. Det afsnit hvor du beskriver kuvøsens indretning, udstyrets placering, muren af varm luft der strømmer op når man åbner siden, tager mig så langt med ind, at jeg næsten kan række mine arme frem og mærke mit barn.
Den anden del af mit ønske, eller som jeg nok mere præcist må kalde min ukendte frygt, har været at glemme. At glemme alt det der skete eller bare noget af det. Men nu når jeg har læst din bog kan jeg læne mig tilbage og slappe af i mit hoved. For nu behøver jeg ikke være bange for at glemme noget, for du har skrevet alt ned, så dejligt, grundigt og præcist, at jeg til tid og evighed skal sikre mig at jeg altid har et eksemplar af din bog i min nærhed. For det er en bog jeg vil gemme, for mig har den nu lige så stor en værdi som den kopi jeg har af Bertrams journal. Skulle jeg alligevel aflevere en af de to ting tilbage, (fuldstændig utænkelig situation), blev det journalen, for den indeholder ikke beskrivelsen over mine følelser.
For mig har din bog været terapi, ja selv min mand kan mærke at jeg er blevet anderledes efter jeg har læst bogen. Der er sket noget positivt inden i mig. Som om at jeg har gået rundt med en træstamme i min krop. Den sad fast omme på min rygsøjle, gik helt fra mine fødder, til mit øverste hår på hovedet. Den har holdt min krop helt stiv og klar til kamp siden den dag Bertram blev født. Men nu er træstammen væk, og min krop er igen blød og jeg kan vifte med mine arme. Den kamp jeg kæmpede på GN er slut nu, nu lige her for en uge siden.
Altså, nu er det jo ikke mig der er psykolog, så jeg kan jo desværre ikke forklare dig nærmere om hvad det helt præcist er din bog har gjort ved mig, men det har været rigtig, rigtig godt.

Tilbage til de spørgsmål kollegaerne i børnehaven stiller. Er den god? Ja den handler om Thorbjørn, så selvfølgelig er den god… Jeg ved ikke om god er et ord man kan bruge om din bog, jeg syntes det virker lidt fattigt. Skal jeg glæde mig? Ja, det kan du sørme tro du skal, du skal glæde dig nu til det bliver din tur, du skal glæde dig når du har læst den, over at du nu kender til en så fantastisk fortælling. Du skal glæde dig over at du har fået lov at kigge med, at forfatteren har skrevet så godt at du hele vejen igennem bliver inviteret med i alle oplevelserne og alle følels