Kreutzersonaten

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten.


I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.


”Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt.” – Anna Libak, Weekendavisen 4/4 2014 


”Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse.” - Anton Tjekhov


”Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet.” – Romain Rolland