• 79,00 kr

Publisher Description

DEN ULTIMATIVE MTB-BOG OM FLOW OG FART


KØRER DU RACER ELLER MOUNTAINBIKE, kender du sikkert til fascinationen af fart. Fascinationen af at få kroppen til at yde endnu mere og nå til den yderste grænse af sin formåen. Fascinationen af smerte, sol, tørke, hårde stigninger, vanvittige nedkørsler, mudder, is og frost. Og fascinationen af kampen for at “overleve” på den yderste fysiske grænse – ude i naturen. På din cykel.


Kriger på Mountainbike er til alle, som gerne vil blive bedre til at cykle. Som vil lære noget om, hvad psyken og det mentale betyder, når man vil udvide sine grænser. Ikke kun på cyklen, men i livet i det hele taget. 


Bogen er en spændende fortælling om at træne op til og gennemføre tre store mtb-løb på et højt niveau. Som supermotionist. Om at komme i flow og få mere fart på cyklen. Om at overvinde sig selv.


Mtb er et frirum, hvor du leger og udfordrer dig selv og styrker din krop og din mentale tilstand. Mtb er kontakt med naturen, fordi det foregår i naturen. Hele året og i al slags vejr. Og mtb er meditation, fordi hjernens hverdagstanker kobles fra og kun fokuserer på de næste fem meter foran på det spor, du kører på. Men mtb er desuden et fællesskab med andre, som også er grebet af udfordringerne og afsøgningen af kroppens ekstreme grænser. Vi er alle krigere på mountainbikes. 


Bogen er gennemfotograferet af adventurefotograferne Martin Paldan og Mikkel Beisner.  


Nis Jakob (f. 1961) har udgivet 9 anmelderroste spændingsromaner siden debuten i 1999.


"Jeg har læst din bog med stor interesse og har virkelig fundet inspiration. Det som jeg syntes er rigtig spændende er beskrivelsen af hvad der foregår i hovedet og flowteorien.” Frank Jønsson


“Som MTB-dreng har jeg naturligvis slugt alle kapitler fra grejnørderi til de lidt mere dybe menneskelige beskrivelser om flow, der får mig op at køre og blive varm i kinderne.” Lars Bangsgaard, mountainbiker


“Det har været en fornøjelse at læse bogen. Du kommer godt omkring dine emner og fremhæver de vigtigste punkter.” Mathias Juhl Winkel, mountainbiker


“Jeg tog mig selv i at tænke FLOW på singletracket, simpelthen pga. din bog. Den har gjort indtryk!!!” Jacob Sørensen, mountainbiker

GENRE
Sports & Outdoors
RELEASED
2014
November 19
LANGUAGE
DA
Danish
LENGTH
154
Pages
PUBLISHER
Billige eBøger
SIZE
5.6
MB

More Books by Nis Jakob