Ved Vejen

Denne lange novelle fra samlingen “Haabløse Slægter” (1886) centrerer om karakteren Katinka Bai, en rolig, følsom ung kvinde som gift med en larmende og lidt vulgær stationsmester Bai. Ægteskabet er ufrugtbart og hun forbliver isoleret; næsten ubevidst. Hun længes lidenskabeligt efter noget udefinerbart. Selv efter ankomsten af Huus, en nabo med hvem hun begynder at etablere et lovende forhold til, er hun ikke i stand til at opfylde hendes lidenskab, men for første gang i sit liv forelsker hun sig. I den lille provinsby samfund, hvor de bor tør hverken hende eller Huus at bryde de konventioner de kender. Når de indser, at de ikke kan tage deres forhold videre beslutter de at skilles og Huus forlader landet. I slutningen af romanen er som i begyndelsen; Katinka står ved vejkanten og observerer livet glide forbi.