Typologiske funktioner i arbejdsprocesser Typologiske funktioner i arbejdsprocesser

Typologiske funktioner i arbejdsprocesser

Publisher Description

Jeg har udgivet denne gratis e-bog, fordi jeg i mit arbejde med enkeltpersoner og grupper på arbejdspladser ofte har hørt nogen sige: ”Det er godt nok spændende med typologi, men jeg kan ikke rigtig huske, hvad de forskellige bogstaver står for.”

Formålet med bogen er derfor at give en meget kortfattet beskrivelse af de enkelte typologiske funktioner. På denne måde kan du bruge den i en opfølgning på et tidligere arbejde med typologien og få en genopfriskning af, hvad bogstaverne i din typeprofil står for.

Du kan bruge bogen i dine egne overvejelser, og du kan udlevere den til kunder, kolleger, medarbejdere og andre, der er interesseret i typologi.

Beskrivelserne har fokus på, hvordan de enkelte typologiske funktioner påvirker arbejdsprocesser, så de er selvfølgelig mest relevante i på arbejdspladser, i foreninger og i studiemiljøer.

Bogen kan også fungere som en første introduktion til emnet, da den tager udgangspunkt i typologiens grundelementer, nemlig de typologiske funktioner: ekstraversion, introversion, sansning, intuition, tænkning, følelse, vurdering og perception.

Da det er en e-bog, kan du meget let navigere rundt i den og bruge den som opslagsværk på din smartphone, tablet eller pc, hvis du hurtigt skal have introduceret eller genopfrisket et typologisk begreb.

Undervejs i beskrivelsen opfordrer jeg dig til at vurdere din egen typeprofil set i forhold til arbejdsprocesser.

Bogens teoretiske grundlag er C.G. Jungs psykologiske typologi, der er udmøntet i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) med dens model af 16 typeprofiler. Denne model anvendes også i Jungiansk Type Index (JTI) og andre lignende indikatorer.

Beskrivelserne i bogen er holdt i så generelle vendinger, at de vil gælde, uanset hvilke arbejdsprocesser du indgår i – fx om du producerer varer eller tjenesteydelser, er involveret i studie- eller forskningsprogrammer, eller udøver kunstneriske eller andre kreative discipliner. Du må bare selv ”oversætte” beskrivelserne, så de passer til dit eget fag eller arbejdsfelt.

Typologien beskæftiger sig med præferencer, så du kan ikke bruge dens teori og metoder direkte, når du søger et bestemt job, vælger en bestemt karriere eller rekrutterer medarbejdere til bestemte jobfunktioner. Sådanne handlinger tager først og fremmest udgangspunkt i kompetencer.

Du kan dog godt bruge typologien til overvejelser over, hvilke jobfunktioner der passer dig bedst, og til dialog om, hvordan I arbejder sammen og løser opgaver i gruppen, teamet eller afdelingen.

GENRE
Health & Well-Being
RELEASED
2016
24 February
LANGUAGE
DA
Danish
LENGTH
47
Pages
PUBLISHER
Preben Grønkjær
SIZE
492.3
KB

More Books by Preben Grønkjær

Jung's Typology in Work Processes Jung's Typology in Work Processes
2016
C.G. Jungs menneskesyn. 7. Religion C.G. Jungs menneskesyn. 7. Religion
2023
C.G. Jungs menneskesyn. 6. Individuation C.G. Jungs menneskesyn. 6. Individuation
2022
C.G. Jungs menneskesyn. 5. Drømme C.G. Jungs menneskesyn. 5. Drømme
2021
C.G. Jungs menneskesyn. 4. Psykisk lidelse og terapi C.G. Jungs menneskesyn. 4. Psykisk lidelse og terapi
2020
C.G. Jungs menneskesyn. 3. Psykens strukturer C.G. Jungs menneskesyn. 3. Psykens strukturer
2019