Dyrekirkegården

Nogle gange er døden at foretrække …


Huset så rigtigt ud, føltes som det helt rigtige sted for Dr. Louis Creed. Det var vidtstrakt, gammelt og rart. Et sted hvor familien kunne falde til ro, hvor børnene kunne lege og gå på opdagelse. Maines bakker og marker var flere verdner væk fra Chicagos smogfyldte, farlige gader. 

Bag huset løber en ensom, sirligt holdt sti, hvor generation efter generation af lokale børn har trådt på vej ind i skoven for at begrave døde kæledyr. År efter år, alvorsfyldte børneansigter, højtelskede husdyr. Et trist sted, ja, men sikkert. Det kan umuligt være farligt, være noget der trænger ind i drømmene og tvinger dig vågen, svedende og angst, kan det?