Holdt i et jerngreb
-
- 12,99 €
Descrizione dell’editore
Underskud på kontoen og et faldefærdigt hjem tvinger fritidsdetektiven Siv Dahlin til at tage sort arbejde på en skummel herregård, som både fungerer som afvænningsklinik for alkoholikere, hovedkvarter for en krystalhealer og hans følgere og hjem for den gamle godsejerfamilie, der har gjort sig rig på minearbejde. Da et filmhold ankommer til godset, dukker et kvindelig op, og alt tyder på, at der ligger en forbrydelse bag hendes død. Godset er afskåret fra omverdenen af en storm, og Siv Dahlin benytter sig af muligheden for endnu engang at lege detektiv.
Siv Dahlin-serien
Aino Trosells krimiseries titelkarakter, hustru og hjemmehjælper Siv Dahlin, forlader i første bind sin trygge tilværelse i storbyen og flytter ud i sin afdøde mosters hus på landet. Her forsøger hun at komme til hægterne efter at have bevidnet noget, hun ville ønske, hun aldrig havde set. Gennem serien af krimier følger vi Siv, der igen og igen rodes ud i situationer, der får detektiven til at spire op i hende. Den lille landsby, hvor hun har søgt tilflugt, er nemlig slet ikke så idyllisk og tryg, som den ser ud til at være.
Den svenske forfatter Aino Trosell (f. 1949) har siden 1978 skrevet mere end 15 bøger i forskellige genrer. Hun er mest kendt for sine krimier om Siv Dahlin, som igen og igen vikles ind i uhyggelige begivenheder og forbrydelser, men hendes romaner bærer også præg af samfundskritik og socialrealisme. I 2000 vandt Trosell Det svenske kriminalakademis pris for bedste svenske krimi med romanen Så længe hjertet slår.