Dystopia - Drengen der så p‪å‬

Kvalme. jeg bøjer mig frem og kaster op i græsset. Afbidt gulerod og majs ligger i en gul klump. Halsen brænder. Jeg er kold og varm. Skriget kalder mig tilbage. Det bliver ved. Og ved. Jeg tørrer munden i ærmet. Mine ben begynder at løbe. Jeg vælger det ikke selv. Skriget sætter dem i gang. Jeg løber. Ned, ned, ned ad bakken. Til dem.

11-årige Frank Halse ser noget, han ikke skulle se. Og hvad gør man, når man står midt i noget, man ikke selv har valgt?