Forlovelsen

Du troede, du var sluppet fri af ham.

Indtil han friede til din datter.

"Der er en, du skal møde," siger Belle, og en mand stiller sig ved siden af hende. Han er høj med mørkt hår og skægstubbe på sit firskårne kæbeparti. Han smiler ikke ligefrem, men hans mundvige kruser, da han smyger sin hånd rundt om min datters talje.

Jeg griber fat i min mands arm for at bevare fatningen, mens rummet snurrer omkring mig.

Jeg stirrer ind i mandens kulsorte øjne. Alt og intet er skjult bag dem.

Frygten prikker i min hud, da jeg husker, hvad han gjorde.

Hvordan jeg kun lige akkurat slap væk.

Alle de løgne jeg har været nødt til at fortælle lige siden.

"Du skal hilse på Jack," siger Belle, fuld af begejstring. "Han er min forlovede." Hendes hoved hviler på hans skulder. "Er det ikke spændende? Vi er forlovet!"

Frygten hamrer i mit bryst. Jeg er nødt til at stoppe det her.

Min datters liv er i fare, og det er alt sammen min skyld …