Hærmændene på Helgeland

Hærmændene på Helgeland, som oprindelig var paabegyndt paa vers, forelaa færdig som manuskript og blev indlevert til Kristiania teater høsten 1857, men blev henlagt. Om den strid som førtes i den anledning, se Collin: Bjørnson II 431 fg. Stykket blev imidlertid trykt som bilag til Illustreret Nyhedsblad april 1858 det opførtes første gang november s.a. Om dramaets historie gir Ibsen endel oplysninger i sidste halvpart av indledningen til anden utgave av Gildet paa Solhaug. I forordet til den tyske utgave (1876) uttaler Ibsen, at stoffet til dramaet bare delvis er hentet fra volsungasagaen; det væsentlige grundlag utgjøres av ættesagaerne, hvor heltesagnets forhold ofte bare synes ført tilbake til menneskelige dimensioner. Av volsungasaga kommer kap. 20-31 i betragtning. Særlig i kap. 28-29 (kfr. III akt) fandt Ibsen et enkelt, betydelig motiv, som har fengslet ham. Forhistorien har han saa selv spundet ut fra dette motiv. Av de islandske ættesagaer, som han læste i N. M. Petersens oversættelser (3 b. 1839-41; her henvises til 3dje utg., 1901), har han benyttet Laxdoelasaga, særlig kap. 28-49; desuten Egils saga og Njaals saga.