Hud Hud

Utgivarens beskrivning

Da politiet finder det halvt forrådnede lig af en ung kvinde i nærheden af jernbanesporene uden for Bristol en varm morgen i maj, tyder alting på, at hun har begået selvmord. Og sådan foretrækker politiet også at forklare det - lidt for forudsigeligt og velopklaret. Men vicepolitikommissær Jack Caffery er ikke nær så sikker på den udlægning. Han er på sporet af en, der opfører sig som et rovdyr, en, der skjuler sig i skyggerne og smutter ind i husene uden at blive set. Og for første gang i lang tid er han bange.

Politidykkeren Flea Marley arbejder parallelt med Jack Caffery. Hun er kommet sig over tabet af sine forældre og er begyndt at spekulere på, om hendes og Jacks forhold kunne blive til andet og mere end et professionelt samarbejde. Men så finder hun noget, der ændrer alt. Det er ikke bare for tæt på hende selv - det er også så rædselsvækkende, at hun ved, at intet vil blive det samme igen. Og hun ved, at ingen kan hjælpe hende denne gang - ikke en gang Jack Caffery. 

HUD er anden selvstændige bind på dansk i serien om politikommisær Jack Caffery. Læs også RITUALER, VÆK og DUKKEBARN.

Mo Hayder har en MA i filmvidenskab fra USA og en MA i skrivekunst fra England. Hendes debutroman fra 2000, BIRDMAN, blev en international bestseller, og siden har hun skrevet en række romaner, hvoraf flere er blevet nomineret til priser. Hendes bøger er oversat til mere end 20 sprog. VÆK vandt i 2012 Edgar Allan Poe-prisen for bedste kriminalroman.

"Skrækindjagende." - Karin Slaughter

"Mo Hayders barske krimier er noget af det bedste, man kan få." - Elsebeth Egholm

"Medrivende og enormt underholdende."
- The Times

  • GENRE
    Deckare och thrillers
    UTGIVEN
    2014
    20 juni
    SPRÅK
    DA
    Danska
    LÄNGD
    412
    Sidor
    UTGIVARE
    Lindhardt og Ringhof
    LEVERANTÖRS­UPPGIFTER
    Lindhardt og Ringhof Forlag AS
    STORLEK
    1,6
    MB
    Behandlingen Behandlingen
    2015
    Fågelmannen Fågelmannen
    2014
    Ritual Ritual
    2013
    Poppet Poppet
    2013
    Hud Hud
    2014
    Wolf Wolf
    2014