Til den bitre ende

Traudl Junge fik som 22 årig arbejde som sekretær for Adolf Hitler. Fra 1942 og frem til Hitlers død skrev hun hans taler, breve og både hans private og "politiske" testamente.

I 1943 blev hun gift med SS-officeren Hans-Herman Junge, som blev dræbt i kamp allerede året efter.

Hun tilbragte de sidste timer med Hitler i førerbunkeren i Berlin i april 1945. Efter Tysklands sammenbrud lykkedes det hende - forklædt som mand - at komme igennem de russiske linjer ind i den britiske sektor, hvor hun blev arresteret, men kort efter løsladt ud fra begrundelsen om, at hun var for ung til at vurdere rækkevidden af sine handlinger.

Filmen “Der Untergang” bygger bl.a. på hendes erindringer, som hun nedskrev umiddelbart efter krigen. Traudl Junge, der døde i 2002, var det sidste overlevende vidne fra Hitlers nærmeste kreds af medarbejdere.

LEKTØRUDTALELSE

“Det er en intens og ukritisk beretning om Hitler og hele miljøet omkring ham. Den er både letlæst og spændende (...) Først efter krigen er det langsomt gået op for hende, hvilke uhyrligheder der blev begået af disse mennesker. Journalisten Melissa Müller overtalte forfatteren til at udgive manuskriptet, og har bearbejdet det og tilføjet noter. Hertil kommer en fyldig indledning om forfatterens liv indtil 1942, samt et lige så fyldigt efterskrift om hende efter maj 1945. Hitlers død er meget detaljeret skildret og bogen må vel nærmest betragtes som et kildeskrift til de mange spekulationer, der gennem tiden er blevet gjort herom.”

Traudl Junge (1920-2002) var Adolf Hitlers privatsekretær fra 1942 til sammenbruddet i 1945.

“Det er djævelsk interessant og fængslende læsning. Som at være der selv - til bords med Hitler.”

- Fyens Stiftstidende

“...ud over at få tilfredsstillet eventuel nyfigenhed efter anekdoter og dem er der en del af kommer man i denne bog ind i kraniet på et velmenende ungt menneske og ser gennem hendes øjne ud på det tilforladelige totalitære. På ondskabens banalitet, som filosoffen Hannah Arendt talte om i forbindelse med Eichmann. Derfor er bogen i virkeligheden en ganske raffineret advarsel.”

- Jyllands-Posten