Hundrede år

Sara Susanne, Elida og Hjørdis – er hhv. Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om de tre generationers liv gennem hundrede år. Det er fortællingen om deres skæbner, de mænd de ville have og aldrig fik - eller de mænd de fik og levede med på godt og ondt. Og selvfølgelig er det historierne om deres børn. Det er også historien om en lille pige, som stikker af for at gemme sig for ham, den truende mandeskikkelse, der forpester hendes barndom. Hun har en gul blyant, som hun spidser med en kniv. Den bruger hun til at skrive - og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i Lofotkatedralen.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er en storslået beretning om sin slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og om længslen efter noget andet.

“Herbjørg Wassmo er en medrivende fortæller.”
- Kristeligt Dagblad

“Herbjørg Wassmo fortæller usentimentalt og smukt om sine formødre i en fremragende slægtsroman.”
- Berlingske

“Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet”
- Politiken